Har vi fået H. pylori helt galt i halsen?

Helicobacter pylori – bedre kendt som H. pylori – er en af de mest undersøgte bakterier i vores mave. Den har fået ry for at være en lumsk skurk, som kan forårsage mavesår, gastritis og i værste fald mavekræft. Derfor bliver den ofte mødt med en hård hånd: en aggressiv antibiotikakur.

Men spørgsmålet er: Har vi gjort bakterien til en større fjende, end den egentlig er?

En bakterie, vi lever med

Forskningen viser, at op mod halvdelen af verdens befolkning bærer H. pylori. Mange af dem lever uden symptomer hele livet. Faktisk tyder flere studier på, at bakterien har levet side om side med mennesket i tusindvis af år – måske med en rolle i vores immunforsvar og mikrobiom, vi stadig ikke forstår fuldt ud.

Alligevel bliver den ofte betragtet som en sygdom i sig selv. Finder man den, så udryddes den. Punktum.

Antibiotika – en hård løsning på et komplekst problem

Standardbehandlingen er en kombination af to til tre antibiotika, ofte suppleret med syrehæmmere. Det kan være effektivt til at slå bakterien ned – men prisen er høj:

• Antibiotikaresistens: GI-MAP tests viser i dag hyppigt resistensgener hos H. pylori – bl.a. mod clarithromycin. Når vi behandler bredt og hurtigt, presser vi bakterierne til at tilpasse sig.

• Mikrobiomet i ubalance: En kur dræber ikke kun H. pylori, men også de gavnlige bakterier. Mange oplever bagefter diarré, oppustethed eller langvarige fordøjelsesproblemer.

• Tilbagefald: Hos en stor andel vender bakterien tilbage, fordi den har gemt sig i biofilm eller dybt i maveslimhinden.

Skal alle behandles?

Her kommer det kontroversielle: Nej, ikke nødvendigvis.

• Har du symptomer som mavesmerter, sår eller kronisk refluks – så giver behandling mening.

• Men er du symptomfri, kan det være mere skadeligt end gavnligt at udrydde bakterien. Nogle forskere peger på, at H. pylori kan beskytte mod andre sygdomme – fx reflux eller astma.

Den holistiske tilgang

I stedet for altid at gribe til antibiotika, kan vi spørge:

• Hvordan kan vi styrke slimhinden i maven?

• Hvad gør vi for at forbedre balancen i mikrobiomet?

• Kan vi reducere de faktorer, der gør H. pylori aggressiv (fx stress, dårlig kost, lav mavesyre)?

Plantebaserede antimikrobielle midler, probiotika og targeted tilskud kan i mange tilfælde reducere mængden af H. pylori uden at slå mikrobiomet ud af kurs.

Måske har vi fået H. pylori helt galt i halsen. Den er ikke altid en fjende, og vores iver efter at udrydde den kan gøre mere skade end gavn – både for den enkelte og for folkesundheden.

Det handler ikke kun om at slå bakterien ihjel, men om at skabe balance. For i sidste ende er det mikrobiomet – hele økosystemet i vores fordøjelse – der afgør, om vi trives eller bliver syge.