Kolesterol – Fra livsvigtig byggesten til misforstået fjende

I dag frygter mange et kolesteroltal over 5, men for bare få årtier siden var virkeligheden en helt anden. I 1960’erne anså man total-kolesterol på op til 12 mmol/L som normalt i flere kliniske sammenhænge. Først med statinernes indtog i slutningen af 1980’erne blev grænserne gradvist sænket, så næsten enhver middelaldrende person kunne kategoriseres som “patient”.

Uffe Ravnskov og kolesterol-myten

Den svenske læge og forsker Uffe Ravnskov blev internationalt kendt for at udfordre kolesterolhypotesen. I bøger som The Cholesterol Myths og Fat and Cholesterol Are Good for You dokumenterede han, at:

• Der er ingen stærk sammenhæng mellem total-kolesterol og risiko for hjerte-kar-sygdom.

• Mange mennesker med hjerteanfald har “normale” eller lave kolesteroltal.

• Ældre mennesker lever ofte længere med højere kolesteroltal end med lave.

• Store kliniske forsøg har overdrevet statinernes effekt ved at rapportere relative risikoreduktioner i stedet for absolutte tal.

Støtte fra anden forskning

Ravnskovs kritik står ikke alene. Flere uafhængige forskere og meta-analyser har bekræftet hans pointer:

• BMJ Open 2016: En gennemgang af 19 kohortestudier med 68.000 ældre mennesker viste, at højt LDL-kolesterol ikke forudsagde øget dødelighed – faktisk levede mange længere.

• The Lancet 2017 (meta-analyse): Her fremgik det, at sammenhængen mellem kolesterol og hjerte-kar-sygdom er langt mere kompleks og afhænger af inflammation, partikelstørrelse og metabolisk status.

• Framingham-studiet (USA): Et af de mest citerede hjertestudier viste, at hos personer over 50 havde fald i kolesterol ingen sammenhæng med lavere dødelighed – i nogle tilfælde var lavt kolesterol forbundet med øget risiko for kræft og infektioner.

Når tallene ændrer virkeligheden

At ændre måleenheder og “grænseværdier” har haft en enorm effekt på folkesundheden – og medicinalindustriens bundlinje:

• Før 1987: Et kolesteroltal på 7–8 mmol/L blev ikke betragtet som et problem, og op til 12 mmol/L kunne stadig klassificeres som normalt afhængig af alder og kontekst.

• Efter statinernes indførelse: Grænseværdien blev først sat til 6,5, senere 5, og i nogle retningslinjer helt ned til 4,5 mmol/L.

• Resultat: Millioner af ellers raske mennesker fik diagnosen “hyperkolesterolæmi” og blev kandidater til livslang behandling.

Hvad betyder det i praksis?

I stedet for at stirre os blinde på et tal bør vi se på de reelle risikofaktorer:

• ApoB: Antallet af lipoproteinpartikler, ikke blot hvor meget kolesterol de indeholder.

• Triglycerid/HDL-ratio: Markør for insulinresistens og metabolisk sundhed.

• Inflammation: hs-CRP, homocystein og ferritin viser, om karvæggen er sårbar.

• Partikelstørrelse: Små, tætte LDL er mere skadelige end store, luftige.

Kolesterol som livsnødvendig ressource

Kolesterol er ikke et giftstof, men et fundamentalt molekyle for kroppen:

• Det indgår i cellemembraner og sikrer stabilitet og fleksibilitet.

• Det er byggesten for kønshormoner, binyrebarkhormoner og D-vitamin.

• Det indgår i galdesyrer, som er nødvendige for fedtfordøjelse.

• Det fungerer som reparationsstof ved vævsskader.

Kolesterol-myten har kostet dyrt – både i form af unødvendig medicinering og i form af angst og skam for et naturligt molekyle. Historien viser, at normalværdier er flydende, og at de ofte følger industriens behov snarere end menneskets biologi.

Når vi forstår, at kolesterol er en ven, ikke en fjende, kan vi begynde at se på de reelle årsager til hjerte-kar-sygdom: inflammation, insulinresistens og livsstil.

Det er på tide, at vi vender tilbage til et helhedsbillede af sundhed – i stedet for at reducere mennesker til et enkelt tal på en blodprøve.